I Frankrig er der konstant en debat i gang om tre ”i’er” – indvandring, islam og identitet.
Det var der, da terrorister dræbte nogle af Frankrigs mest kendte satiretegnere ved et angreb på ugemagasinet Charli Hebdo i 2015, og det var der, da Frankrig i 2020 blev rystet af terrordrabet på en skolelærer, der havde vist sine elever tegninger fra netop Charlie Hebdo, og den debat vil fortsætte.
Alle er enige om at fordømme terrorhandlingerne, men politikere, kommentatorer og filosoffer strides om, hvordan man kan leve sammen – vivre ensemble – i et multikulturelt samfund som det franske. Der tegner sig to spor – meget groft sagt et, der vil dialog og et, der vil værdikamp.
Men der bliver også hver dag truffet nogle konkrete, praktiske valg, og dem handler denne bog om:
– Skal skolekantinerne tilbyde alternative måltider til jødiske og muslimske elever de dage, der er svinekød på menuen? Nej, det behøver de ikke.
– Må en muslimsk pige have hovedtørklæde på i en offentlig skole? Nej, det må hun ikke. Må en universitetsstuderende muslimsk kvinde bære tørklæde til forelæsninger? Ja, det må hun gerne.
– Må en muslimsk kvinde bade i burkini på offentlig strand? Ja, det har hun ret til. Må en borgmester opstille en kristen julekrybbe i rådhusets forhal? Ja, det må han godt i nogle kommuner, men ikke i andre.
Listen er lang, og i denne bog vil vi gå i dybden med de konkrete udfordringer, som Frankrig står over for hver eneste dag – udfordringer, som også melder sig i andre europæiske lande.
Denne i-bog er en omredigeret og àjourført version af bogen Nous sommes tous Francais, som jeg udgav på Gyldendal i 2017.