Da aftalen mellem politikere og præster blev indgået i 1905 efter en indædt magtkamp, var kirken lig med den katolske kirke. Sådan er det ikke længere. I dag er islam med sine 5 millioner tilhængere Frankrigs næststørste religion, og det har sat neutralitets-begrebet under pres.
To emner dukker op igen og igen. Det handler om moskebyggeri og uddannelse af imamer. Skal den franske stat give penge til at bygge moskeer for at undgå at rige lande i Mellemøsten gør det, og kan staten forlange, at imamer tager en uddannelse i fransk kultur og sprog? Det er på kant med neutralitets-begrebet, siger en fløj. Ja, men det er nødvendigt for at undgå, at udenlandske imamer prædiker had og hellig krig i usle kælderrum, siger en anden fløj.
(Macrons tale)